Har du set? Brønderslev overgår sig selv med julehilsen

Foto: Brønderslev Kommune

Kreativiteten for at hverve nye borgere til Brønderslev Kommune når nye højder - nu er det nemlig Julemanden, det gælder.

Der var kagebordet, der var ved at få Maria og Jakob til at dåne. Middagen på Hjallerup Kro, der stak helt af for Thomas Stine. Og den velkomst til arbejdspladsen, der fik Michael Arne og Henrik til at blive lidt stramme i betrækket.

Jo, Brønderslev Kommunes bosætningskampagne på Facebook har været kreativ og budt på lidt af hvert. Men med årets julehilsen lader den alligevel til at have overgået sig selv.

Her er det nemlig selveste julemanden, der skal bydes velkommen, og det skal selvfølgelig være en overraskelse filmet med skjult kamera, når han kommer dumpende ned gennem skorstenen. Borgmester Mikael Klitgaard er igen med, klar til at trykke den måske nye borger i hånden.

Hvordan det går for Brønderslev Kommune, kan du se på Facebook eller lige her: 

 

Har du et godt tip?