Harmonikasammenstød: Tre biler fik store skader

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Tre biler stødte sammen ved en rundkørsel øst for Aars.

Et harmonikasammenstød onsdag i rundkørslen på Roldvej/Viborgvej øst for Aars betød, at tre biler fik større skader.

Uheldet skete klokken 15.35.

- De implicerede personer slap med små skader, og der var ikke behov for en ambulance, siger Per Jørgensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Harmonikasammenstødet betød, at vejen i 45 minutter var spærret, mens der blev ryddet op. Trafikken glider nu igen i rundkørslen.

Det er uvist, hvorfor de tre biler stødte sammen.

 

Forsiden lige nu