Hash gemt i baby-ble

Fængselspersonalet i Kragskovhede fik sig noget af en overraskelse, da mor besøgte indsat i fængslet.

Fængselspersonale fandt hash gemt i en baby-ble, da en ung mor
fredag eftermiddag skulle besøge en indsat i statsfængslet
Kragskovhede ved Jerup nord for Frederikshavn, skriver
nordjyske.dk.

Kvinden medbragte sit barn, og barnets ble var da
også fyldt med noget brunligt - nemlig to gram hash. Da
personalet undersøgte den 23-årige kvinde nærmere, fandt de
yderligere tre gram hash skjult i hendes trusser.- Hun sigtes
for forsøg på at indsmugle hash i statsfængslet, siger vagtchef
Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland