Havareret fly bliver endeligt fjernet

I halvandet år har det havarerede Dash 8 fly stået parkeret på Flyvestation Aalborg. Om seks uger bliver det ødelagte Dash fly langt om længe fjernet, siger forsikringsselskabet, der repræsenterer SAS.

En strid mellem de to forsikringsselskaber, der repræsenterer SAS og producenten af Dash 8 flyets landingsstel, har betydet at det havarerede fly stadig står på Flyvestation Aalborg.

SAS's forsikringsselskab Clyde & Co siger i dag til TV2/Nord, at man forventer flyet vil blive fjernet indenfor seks uger. Til den tid har SAS og Clyde & Co betalt mere end 134.000 kroner i parkeringsafgift for at lade flyet stå på Flyvestation Aalborg.

Har du et godt tip?