Havde oversavet jagtgevær med i bilen: To mænd fængslet

To personer er lørdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

To mænd er lørdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 23 og 45 år, som fredag blev anholdt efter at de i bil var kørt fra Vesthimmerland til Kalø Vig på Djursland.

Med sig i bilen havde de to mænd et almindeligt jagtgevær, et oversavet jagtgevær og 14 patroner. 

De to mænd er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a ved at have været i besiddelse af de to våben. Sigtelsen sker under særligt skærpende omstændigheder fordi mændene var i besiddelse af jagtgeværerne i offentligheden - og fordi de havde ammunition til våbnene med sig.

Senioranklager Mia Haaning Andersen begærede ved Retten i Hjørring lukkede døre - og det efterkom dommeren. Anklageren begrundede de lukkede døre med hensynet til den videre efterforskning og derfor kan offentligheden ikke få indblik i, hvad de to mænd forklarede i retten.

Grundlovsforhøret resulterede i at begge mænd blev varetægtsfængslet i fire uger. Den kendelse modtog den 23-årige mens den 45-årige kærede dommerens kendelse.

Om de to mænd erkendte eller nægtede sigtelsen, kom kun frem under dørlukningen og anklageren kan derfor ikke udtale sig om dette.


Seneste nyt

fra Nordjylland