Havnearbejdere tilbage i arbejde

Efter seks dages arbejdsnedlæggelse er 24 havnearbejdere igen i arbejde.

24 havnearbejde fra Aalborg Stevedore Company A/S er tirsdag morgen gået tilbage i arbejde efter at have været i strejke siden onsdag i sidste uge.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse var resultatet af kollapsede lokalforhandlinger, hvor blandt andet løn, overtid og nattevagter var i spil.

- Vi synes forhandlingerne gik udmærket, lige indtil det ikke gjorde mere, fortæller Claus Holstein, der er formand for Aalborg Stevedore og også direktør for havnen.

Han fortæller, at parterne nu skal mødes til nye forhandliger tirsdag hvor repræsentanter fra 3F skal være med til at finde en løsning.


Seneste nyt

fra Nordjylland