H.C. Maarup forlader dansk politik

Borgmesteren i Mariagerfjord Kommune forlader det politiske arbejde efter nuværende byrådsperiodes udløb.

Fra den 31. december 2013 er H.C. Maarup ikke længere at finde i det politiske billede.

Borgmesteren i Mariagerfjord Kommune står således ikke på valglisten til kommende kommunalvalg og han vil heller ikke længere være formand for de nordjyske kommuner.

- Årsagen er at finde i privatlivet, og det er således også ganske få mennesker, herunder S- kredsformand Grethe Enevoldsen, der har kendt mine overvejelser, der nu er ført til en endelig beslutning, skriver borgmesteren i en pressemeddelse.

Grunden bag det bratte stop i dansk politik skyldes et stort ønske fra H.C. Maarups hustru om at tilbringe mere tid med sin mand.

- Jeg har et forslag til en rigtig god og kompetent borgmesterkandidat, der har kvitteret ved min forespørgsel, og jeg har således sikret mig et rigtig godt bud på en socialdemokratisk efterfølger, som jeg vil give mine bedste anbefalinger overfor partiets medlemmer, som vælger borgmesterkandidaten efter partilovene i førstkommende efterår, skriver han.


Seneste nyt

fra Nordjylland