Hede optagelser i 23 idrætshaller

Foto: Johnni Isaksen

Aalborg Kommune vil analysere hvor mange personer, der bruger kommunens idrætshaller.

Aalborg Kommune og Aalborg Universitet vil over de næste tre måneder analysere 23 idrætshaller i kommunen med termiske kameraer.

Analysen skal vise, hvor mange brugere hver hal har og hvor stor en del af de bookede tider i hallerne, der rent faktisk bruges.

De termiske kameraer opfanger varmesignaturer og kan således se, at de mennesker der er i hallen er vilde i varmen efter en god omgang badminton, håndbold, fodbold eller noget helt fjerde - dog uden at personerne kan identificeres.

Optagelserne er koblet sammen med et computersystem, der automatisk laver optællingerne og registrerer hver enkelt persons placering i hallen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord