Hedin stopper i Aalborg

Aalborg Håndbold skal finde sig en ny træner efter denne sæson.

Både det norske håndboldforbund og Aalborg Håndbold syntes, at det var en god idé, da Norges landstræner, Rober Hedin, i oktober blev ansat som afløser for den fyrede Jakob Vestergaard.

Men efter Norges skuffende EM-exit efter indledende runde har diskussionen gået på, om det er smart at lade landstræneren passe to job. Og enden er blevet, at håndboldforbundet har sagt nej til at lade Hedin forlænge kontrakten med Aalborg, når den udløber med denne sæson.

- Med vores ambitioner for herrelandsholdet og norsk
klubhåndbold har vi brug for en landstræner med 120 procent
tilstedeværelse i Norge.

- Det har vi gjort klart over for Robert, og det har han
accepteret, siger formanden for det norske håndboldforbund,
Karl-Arne Johannesen, til Bergens Tidende.

Den 45-årige svensker har taget forbundets beslutning til
efterretning, selv om han gerne var fortsat i Aalborg.

- Jeg må acceptere beslutningen, og jeg er hverken bitter
eller irriteret, siger han til det norske nyhedsbureau NTB.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland