Heldig nordjyde fik syv rigtige: Vinder 6,4 millioner

Lørdag aften er en nordjyde blevet 6.392.172 kroner rigere. Alt der skulle til var syv rigtige i Lotto.

En Lotto-kupon købt hos Super Spar i Hune ved Blokhus blev lørdag aften rigtig mange penge værd.

På den kupon var der en række med tallene 4-7-10-11-18-30 og 36, og det var sørme også de tal, der blev trukket ud, da vindertallene skulle findes.

Danske Spil, der står for Lotto-trækningen har endnu ikke hørt fra den heldige vinder, og nu er der jo også et par helligdage, hvor de fleste butikker har lukket og så kan det jo være svært at få præmiesøgt sin kupon.


Seneste nyt

fra Nordjylland