Helenius imponerede i AaB-test

Aab?s målfarlige angriber scorede to gange i 3-2 sejr over VB Kolding.

Med ni dage til sæsonstart er AaB?s superligaform ved at være der. Det kunne tydeligt ses, da man onsdag eftermiddag havde besøg af VB Kolding i Aalborg.
Værterne spillede fornemt kombinationsspil og levnede ikke gæsterne mange chancer i kampens indledning. Og med to kasser af Nicklas Helenius stod det allerede tidligt i kampen klart, at gæsterne ville blive sendt hjem med et nederlag.
Men at det kun blev til en sejr på 3-2 til AaB var, efter den fornemme indledning, skuffende.
"Vi spiller en rigtig flot første halvleg, men en skidt anden. Det er den første halvleg med det hurtige kombinationsspil vi skal huske. Kan vi præstere to halvlege på det niveau, så er vi lige der, hvor vi skal være før superligastart," sagde Helenius efter kampen til TV2/Nord.
AaB spiller lørdag sidste testkamp ude mod AC Horsens inden det på fredag i næste uge går løs med superligaen, når man ude møder AGF.


Seneste nyt

fra Nordjylland