Helikopter og hunde søger efter trafikoffer

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

En kondiløber blev tidligt lørdag morgen kørt ned. Politiet ved ikke, hvor han er, og leder nu efter ham med helikopter og hunde.

Omkring klokken fem lørdag morgen blev en kondiløber kørt ned på landevejen mellem Aabybro og Kaas. Bilisten, der ramte kondiløberen, stak af.

Efter påkørslen ringede kondiløberen 1-1-2. Men før han kunne nå at fortælle, hvem han var, og ikke mindst hvor han var, forsvandt mobilsignalet. Formentlig på grund af en fladt batteri, lyder forklaringen fra vagtchef hos Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.

Politiet har nu sendt både hundepatruljer og en helikopter til området for at finde manden.
- Men det bliver ikke nemt, fordi det er en strækning over flere kilometer, siger Frank Liltorp.

Inden mobilsignalet forsvandt, nåede manden kort at tale med sundhedspersonale, som fik det indtryk, at kondiløberen har det meget skidt.

Hvis folk i området ser manden, kan politiets kontaktes på telefon 1-1-4.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord