Se video:Helikopter redder mand ud af brændende skorsten

Flammer stod op af skorstenen på MAN Diesel i Frederikshavn, imens en mand var i gang med sit svejsearbejde.

Redningshelikopter, ambulance, lægebil og flere brandbiler måtte rykke ud, da der gik ild i en skorsten og testcenter på MAN Diesel i Frederikshavn.

En mand, der arbejder på MAN Diesel sad oppe i en 50 meter høj skorsten, og var i gang med svejsearbejde, da gnister antændte noget materiale cirka ti meter under ham. Det udviklede ild og sort kraftig røg.

Manden kunne ikke reddes ned med en stigevogn, og derfor blev han evakueret med en redningshelikopter.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 10:14, og manden blev reddet af helikopteren klokken 11:00.

Manden er nu fløjet til observation for røgforgiftning på Aalborg Sygehus. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland