Helle Thomsen skal træne FCM

Helle Thomsen bliver ny assistenttræner i FCM. Dermed får holdet nu to nordjyder i spidsen, da tidligere Aalborg DH træner Kenneth Jensen er cheftræner for klubben.  

FCM vil være det stærkeste danske hold indenfor talentudvikling.
 
- Helle har stor erfaring som spiller, og endnu vigtigere har hun næsten ti års erfaring som træner og talentudvikler. Helle er stærk taktisk, og en kvinde der står ved sine meninger. Men også menneskeligt har hun et fantastisk tag på specielt de unge spillere, og dem har vi mange af i vores liga-trup, siger sportsdirektør i FCM, Frank Henriksen.

Helle Thomsen kommer fra Frederikshavn og har bl.a. spillet syv år i håndboldligaen for henholdsvis Lyngså og Fox Frederikshavn samt to år i Norge. Derudover var hun fire år i Sindal som spillende træner, hvor hun var med til at føre holdet fra 3. division til toppen af 1. division.

Helle Thomsen har omkring ti års trænererfaring.

Flere nyheder fra TV2 Nord