- Regeringen har valgt skattelettelser frem for velfærd, lyder det fra S-formanden.
Helle Thorning-Schmidt taler i dag ved 17 tiden på Christiansborg Slotsplads for at støtte eleverne på en række uddannelsessteder i deres protester over finanslovens nedskæringer på uddannelsesområdet.
Hun peger på, at Danmark er langt fra at nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Investeringer i unges uddannelse er forudsætningen for, at Danmark klarer sig godt i fremtiden, men frafaldet på ungdomsuddannelserne vokser, fortæller Helle Thorning-Schmidt, der giver finansloven dumpekarakter.