Henning G. Jensen opereret i hjertet

Aalborgs borgmester har gennemgået en vellykket bypass-operation.

Operationen blev udført fredag og Henning G. Jensen har det efter omstændighederne godt. Han er nu ude af den intensive overvågning, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen og Henning G. Jensens hustru Birgit Jensen. - Henning har det rigtig godt og er ved godt mod. Både han og jeg er meget taknemmelige over den store faglige dygtighed og den kærlige omsorg, vi har oplevet på Aalborg Sygehus Syd i hele forløbet, fortæller Birgit Jensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland