Henning Julin ny formand

Foto: TV2/Nord

Repræsentantskabet bag TV2/Nord har fået ny formand.

Henning Julin er onsdag blevet valgt som ny formand for repræsentantskabet bag TV2/Nord på en ekstraordinær generalforsamling. Samtidig træder han ind i bestyrelsen.

Henning Julin er advokat og lektor, men har desuden en fortid som stationschef hos SAS og ikke mindst som direktør fro Aalborg Zoologiske Have.

Den nyslåede formand træder til, efter TV2/Nords tidligere formand måtte gå af sidst i marts i år.

Naja Flyger bliver samtidig næstformand i repræsentantskabet.