Henning vandt DM

 Henning vandt DM

Rasmus Henning vandt i dag DM i Duathlon. Stævnet blev afviklet ved Støvring. Lokale Axel Nielsen tog sig af bronzen.

Aalborg Triathlon Klub arrangerede DM i Duathlon på vejene omkring Lynghøj Efterskole ved Støvring.

Duathlon består af 10 kilometer løb - 40 kilometer cykling og slutter med 5 kilometer løb.

OL-stjernen Rasmus Henning var storfavorit og han løb da også med DM-titlen for tredje gang. Undervejs blev han presset godt af den tidligere danske mester, Axel Nielsen fra Aalborg.

Axel Nielsen forsøgte at sætte et højt tempo på den første løbetur. Han havde Rasmus Henning i hælene hele vejen, og allerede under skiftet til cykling kom Rasmus Henning foran. Her blev han resten af løbet.

Axel Nielsen faldt lidt tilbage under cykelturen, men hentede det tabte på sidste løbetur - hvor han spurtede sig til bronzen.


Seneste nyt

fra Nordjylland