Her er de: 100 væksttiltag for landet er præsenteret

Regeringen fremlægger 100 punkter til vækst i Danmark.

Lempelser er på vej til landbruget

Nye muligheder iflg regeringen til turismen

Regerings udspil til vækst i industrivirksomheder.

1 af 4

Troels Lund Poulsen og Eva Kjer Hansen fremlægger lige nu vækstplanen for Danmark og yderområderne.

På et pressemøde i Nr. Snede har Troels Lund Poulsen netop fremlagt 100 initiativer til vækst i Danmark.

Se hele forslaget i den vedlagte pdf-fil.

Her er regeringens eget sammenfatning:

- Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Dansk økonomi er i fremgang, og flere steder i landet er beskæftigelsen stigende. Men væksten har siden krisen været svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Væksten har også været ujævnt fordelt, og Danmark virker for mange opdelt i to dele:

Én del med velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring hovedstaden og Østjylland. Og én del uden vokseværk - landdistrikterne. Det reelle billede er mere nuanceret.

Der er også landdistrikter i Danmark, der oplever vækst i både befolkning, erhvervsliv og turisme. Men det er uden for diskussion, at mange landdistrikter har været genstand for lavere vækst end resten af landet. Behovet for at få skabt en positiv udvikling også i de danske landdistrikter er en central målsætning i regeringens bestræbelser på at løfte væksten og beskæftigelsen i hele Danmark.

Vi kan og må ikke læne os tilbage i forhåbningen om, at et økonomisk opsving vender udviklingen og automatisk kommer hele landet til gode. Derfor fremlægger regeringen nu et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder over 100 forskellige initiativer.

Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Med initiativerne skaber regeringen bedre rammer for, at virksomheder og borgere kan gribe mulighederne lokalt og skabe vækst og udvikling. Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat over 9 mia. kr. i perioden 2015-19 inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. Den samlede række af initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 2,5 mia. kr. og skabe grundlag for, at virksomhederne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark. Især vil ændringer af planloven og bedre rammer for landbrugsog fødevareerhvervet have væsentlig betydning for væksten og derigennem strukturelt BNP.

Danmarks velstand bygger i høj grad på eksport og samhandel med udlandet. Det gælder i høj grad også udenfor de største byer og i landdistrikterne, hvor fx produktionsvirksomhederne spiller en væsentlig rolle. Vi er i skarp global konkurrence om at tiltrække og fastholde investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor skal de danske vækstvilkår være konkurrencedygtige

OPDATERES

link

Flere nyheder fra TV2 Nord