Her er den: Albatros på havnen i Hirtshals

En horde af fugleinteresserede er torsdag formiddag samlet på Hirtshals havn hvor man kan se en albatros sidde på molen.

Om man er fugleinteresseret eller ej, kan man torsdag formiddag få sig en oplevelse på Hirtshals Havn.

Hvis man er fuglespotter kan man få sig en oplevelse for livet og måske se en fugl af arten Albatros, som ifølge troværdige kilder netop nu er på besøg omkring havnen. Et besøg, der er det blot tredje registrerede i Danmark.

Og hvis man hellere vil kigge på mennesker, kan man se omkring 30 såkaldte "birdere", der med store kikkerter, kameraer og enorm interesse spejder efter fuglen, der kan få et vingefang på over to meter.


Seneste nyt

fra Nordjylland