Her er røveren fra februar-røveri i Sindal

Her er røveren fra Sindal

Politiet efterlyser ung mand, der begik væbnet røveri mod sparekasse

Nordjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra det væbnede røveri, der omkring klokken 15 tirsdag blev begået mod Sparekassen Vendsyssel i Sindal.

Politiet efterlyser i den forbindelse manden på billedet. Mand beskrives som at være mellem 18 og 20 år, 175 cm høj og almindelig af bygning. Røveren var iført sort fullfacestyrthjelm, sort jakke med firkantet aftegning med lys streg på venstre side af brystet, lysegrå elller lyseblå bukser og mørke sko. Han truede personalet i sparekassen med sort pistol og medbragte plastikpose fra Fakta. 

Den unge røver stak af fra stedet på en knallert, hvis farve er ukendte, ligesom politiet heller ikke er bekendt med i hvilken retning, manden kørte fra stedet.

Har man oplysninger i sagen kontakt da Nordjyllands Politi på 114. 

00:36

Politiet efterlyser vidner

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord