Her er scenarierne i Berlinsagen

Torsdag falder der dom ved retten i Potsdam. En familiefar fra Øster Hurup risikerer den hårdest mulige straf for at have brændt sine to børn ihjel.

Efter 13 retsdage og mere end 20 vidner afsiger retten i Potsdam torsdag kl.11 dom over den 41-årige mand fra Øster Hurup, der er anklaget for i august sidste år at have givet sine to børn på ni og ti år sovemedicin og derefter at have sat ild til den bil de sad i.

I løbet af retsagen har nordjyden både indrømmet og undskyldt sin handling, men på trods af tilståelsen, så åbner den tyske straffelov alligevel op for flere forskellige muligheder i forhold til, hvilken straf han idømmes.

Enten bliver han dømt efter straffelovens paragraf 211. Den straffer den person der har begået mord. Mord kan i tysk straffelov kun give fængsel på livstid, hvilket i Tyskland er minimum 15 år.

Alternativt kan nordjyden blive straffet efter paragraf 212. Denne paragraf kan give en mildere straf til en person der har taget livet af et andet menneske, men ikke bliver betragtes som morder. Her kan straffen gå ned til fem års fængsel, men, hvis retten vurderer det, kan også denne paragraf udløse livstid.

I princippet kan han også blive frikendt men ikke sandsynligt, da han jo har erkendt sig skyldig.

TV2 Nord er på plads ved domsafsigelse i Potsdam kl.11.00 og opdaterer dig igennem dagen med både dommen og reaktionerne på den. Så følg med her på tv2nord.dk og i vores udsendelser på TV2 Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland