Heste fundet udsultede og indsmurt i afføring

Foto: TV2/Nord

55-årig mand fra Bælum er dømt for vanrøgt af flere af sine heste.

8. april sidste år blev en af den tiltaltes heste fundet liggende på jorden ude af stand til at rejse sig på grund af udsultning. En anden hest var halt og indsmurt i sin egen afføring. I Retten i Aalborg forklarede anklageren, at den hest siden var blevet aflivet.

I flere andre folde på gården blev der fundet heste, der havde haft diarré og derfor indtørret afføring på bagparten og halen.

Den tiltalte skulle for retten klokken 10.35, men han dukkede aldrig op.

Han blev idømt en udeblivelsesdom med en bøde på 15.000 kroner for uforsvarlig behandling af dyr. Hvis han ikke formår at betale de 15.000 kroner, skal han i fængsel i ti dage.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord