Tre heste omkommet i gårdbrand

Onsdag formiddag hærger en brand en gård i Farsø. Politiet advarer om løse heste i området.

Tre heste er omkommet efter en gårdbrand på Langbjergvej i Farsø. To af hestene indebrændte, og en tredje blev efterfølgende aflivet af en tilkaldt dyrlæge. 

Status klokken 11:30 er at branden er under kontrol efter et stort halmlager er blevet kørt ud på en mark, dette fortæller indsatsleder Michael Holm.  Beredskabet skal nu efterslukke dette halmlager. 

Den tilkaldte dyrlæge har nu tilset de resterende 29 heste fra ejendommen og vender tilbage torsdag for at tjekke deres tilstand. 

Branden i staldbygningen blev anmeldt klokken 9.01.


Seneste nyt

fra Nordjylland