Himmerlandske banker fusionerer

Bestyrelserne i Sparekassen Himmerland A/S og Sparekassen Hobro er blevet enige om at fusionere.

De to sparekasser, der betegnes som to af landets meget solide sparekasser, har netop underskrevet en sammenlægningsaftale, som de indstiller til godkendelse ved bankenes generalforsamlinger.

Årsagen til fusionen ligger ikke nød, men i at stå styrket i at give kunderne den bedste service, leveret af de bedste medarbejdere.

- Vi har set mange fusioner i vores sektor, men Jutlander Bank A/S adskiller sig positivt. Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi er to pengeinstitutter, der har fundet sammen af lyst, ikke af nød!

Den nye bank kommer til at hedde Jutlander Bank og får hovedsæde i Aars, men en række fællesfunktioner kommer til at ligge i Hobro. Fusionen ventes at give besparelser i administrationen på 30-35 millioner kroner.

Der vil også ske en reduktion i antallet af medarbejdere, men det forventes at ske ved naturlig afgang og frivillige aftrædelsesordninger.


Seneste nyt

fra Nordjylland