Hirtshals gået i fisk

I dag begyndte årets fiskefestival i Hirtshals. Det betød blandt andet madværksted på Nordsøen Forskerpark og Oceanarium. Her kunne børn gå i fisk sammen med deres familie.

Dagens hovedperson eller hovedret er kulmullen. Med den lavede de besøgende små fiskeretter i foliebakker på gril.

- Vi putter citron og purløg og tomat i, lyder det fra Pernille Hansen fra Grenå der er her sammen med sine kusiner og mormor.

Ideen med madværkstedet er at vise hvor nemt og godt det er at lave mad med fisk.

- Vi vil godt få børn til at gå i køkkenet og lave lidt fisk sammen med deres forældre, siger Køkkenchef Ole Kjærsgaard fra Nordsøen.

Hirtshals går i fisk hele weekenden. Se program på www.hirtshalsfiskefestival.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland