Hirtshals testbase for israelsk ubåd

INS Tanin ligger lige nu ved kaj i Hirtshals. Foto: Per Frank Paulsen

Første enhed i Israels nye Super-Dolphin ubådsklasse bruger Hirtshals Havn som base for testsejladser i Nordsøen, skriver soefart.dk.

Det er Hirtshals Havns placering geografisk, kombineret med en effektiv infrastruktur og et godt logistiksystem, som har gjort, at havnen nu er udpeget som udgangspunkt for prøvesejlads af ubåde.

Hirtshals Havns Maritime Service med Michal Rosenlund Langballe fortæller til FiskerForum, at et tysk værft har indgået en to årig kontrakt for leje af et område på havnen samt kajplads ved Industrikajen.

Ubådene hører under kategorien militære fartøjer.

Har du et godt tip?