Historisk sejr i USA til Tom K.

Kongen af Le Mans er nu også konge af 12-timers løbet på Sebringen i USA.

Natten til søndag vandt den danske Le Mans legende USAs største sportsvognsløb for sjette gang, hvilket er rekord.

Tom Kristensen sejrede i Audi nummer 2 sammen med Allan McNish og Dindo Capello. De var efter de 12 timer fire omgange foran de nærmeste rivaler - Timo Bernhard, Romain Dumas og Loic Duva - i Audi nummer 3.

Det var 60. gang, at der blev kørt på Sebringen i Florida, og Tom Kristensen var også begejstret for sejren i jubilæumsudgaven.

- I år fejrer vi 50 år på Daytona, 60 år her og 80 år på 'the big one', Le Mans, i juni. 2012 er et vigtigt år for sportsvognsløb, og det føles fantastisk at begynde det på toppen, siger Tom Kristensen til Ekstrabladet.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland