Hjælp med at opklare frækt tyveri

Hjælp Langeslund Kirke med at finde uvurderlige genstande helt tilbage fra 1883.

Natten mellem fredag og lørdag var et par koldblodige tyve på spil i Langeslund Kirke. Tyvene brugte et stearinlys til at lyse kirken op, hvorefter de gav sig god tid til at gå på jagt efter sølvtøj, der hurtigt kan omsmeltes og omsættes til værdi.

- Vi har mistet lysestager, alterkalk og nadverglas. Nogen af tingene har stor værdi, da de har været med lige siden kirken startede tilbage i 1883, fortæller kirketjener Tonny Nielsen til TV2/Nord.

Ærgerlig er også kirkens præst, der undrer sig over, hvad det er der kan få mennesker til at bryde ind og ødelægge og stjæle fra kirken, et helligt rum for mange danskere.

- Det siger noget om mangel på respekt. At man på den måde kan forbryde sig mod noget, der har en særlig betydning for mange, det gør mig vred og oprevet, fortæller sognepræst Birgit Morsing Madsen  til TV2/Nord.

På billederne over denne artikel kan du se, hvordan tyvene efterlod kirken, samt hvordan de lysestager og det oblatfad der er blandt de stjålne genstande ser ud. Skulle du have set tingene, så hører kirken gerne fra dig.


Seneste nyt

fra Nordjylland