Hjælp til Hjørring Mejeri

Foto: ukendt

De fyringsdømte medarbejdere på Hjørring Mejeri får nu hjælp, selvom der er næsten halvandet år til, at de ikke længere har arbejde.

De godt 100 ansatte, der kan se frem til en fyring fra Hjørring Mejeri, får nu hjælp til at komme videre.

Det skriver P4 Nordjylland.

- Vi ved, at kun få kan fortsætte i andre Arla-job i nærheden. Så det handler om efteruddannelse - og også de lange  af slagsen, som vi snart håber at kunne sætte igang, siger mejeriets fællestillidsmand Ib Østenkær til P4 Nordjylland.

Flere af de ansatte har været på kurser, og der bliver spejdet efter virksomheder, der kan bruge de fyrede mejerifolk.

- Derfor er det en stor fordel, at Arla er med på at tage hånd om de ansatte allerede nu, så de har de tid til at tage kurserne. Og hovedparten af mine kolleger kan godt se alvoren i det her, fordi man ikke som tidligere kan satse på at få et job i Arla i nærheden, siger Ib Ib Østenkær til P4 Nordjylland.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord