Det er, som om vejret lige her ter sig, som piloten PED’s hoved har gjort det i nu to uger. Det slår ud, bliver utålmodigt. Og det er, som om teknikken i flyet har besluttet sig for at gøre det samme. I hvert fald dur det headup-display, PED normalt har kørende på en skærm lige foran sine øjne, ikke, så han har de seneste timer måttet sidde og kigge ned på et mindre display foran sig for at kunne følge med i flyvningen.
Han lettede med otte besætningsmedlemmer om bord i flyet fra International Aiport President Modibo Keita-Senou dagen før, og de er fløjet herop via Gran Canaria og Sevilla i Spanien i flot vejr. Næsten symbolsk løb de ind i stormen omtrent ved grænsen til dansk luftrum.
Så PED har for travlt med at flyve flyet og gøre det klar til landing til helt at registrere det, da flyvestationen dukker op foran ham som må lys i mørket langt nede. Og hans hoved er så optaget, at han knap bemærker det, da hjulene på landingsstellet endelig, for første gang i to måneder, får kontakt med dansk grund.
Hercules-flyet hopper en enkelt gang, så to, på landingsbanen, så slår PED vingeflapperne op og trækker lige så stille bremsen, så farten tvinges ud af den grå kæmpe. Herfra er det en kort køretur til hangaren. De er næsten hjemme.