Sound on/off

Kapitel 5

Hjemkomst

Den 16. november 2017 er det danske bidrag til FN-missionen i Mali slut, og 30 nordjyske udsendte fra Air Transport Wing Aalborg kan vende hjem. To måneder går stærkt, selv om man skal undvære sin kæreste, sin familie og sine venner. Men de sidste to uger af en udsendelse er det, som om tiden går for langsomt. Det opdagede piloten PED, der glæder sig til at komme hjem til rugbrødsmadder, hverdag og kæresten Victoria.

Det slutter lige her, en råkold, blæsende, våd aften i november, hvor regnen pisker mod cockpittets ruder, og vinden buldrer omkring flyet, så det kan mærkes i hele skroget.

Efter godt to måneders udsendelse for FN i Mali kæmper det grå Hercules-fly fra Air Transport Wing Aalborg sig igennem en gedigen efterårsstorm på den sidste opløbsstrækning mod sin endelige destination: flyvestationen.

Det er, som om vejret lige her ter sig, som piloten PED’s hoved har gjort det i nu to uger. Det slår ud, bliver utålmodigt. Og det er, som om teknikken i flyet har besluttet sig for at gøre det samme. I hvert fald dur det headup-display, PED normalt har kørende på en skærm lige foran sine øjne, ikke, så han har de seneste timer måttet sidde og kigge ned på et mindre display foran sig for at kunne følge med i flyvningen.

Han lettede med otte besætningsmedlemmer om bord i flyet fra International Aiport President Modibo Keita-Senou dagen før, og de er fløjet herop via Gran Canaria og Sevilla i Spanien i flot vejr. Næsten symbolsk løb de ind i stormen omtrent ved grænsen til dansk luftrum.

Så PED har for travlt med at flyve flyet og gøre det klar til landing til helt at registrere det, da flyvestationen dukker op foran ham som må lys i mørket langt nede. Og hans hoved er så optaget, at han knap bemærker det, da hjulene på landingsstellet endelig, for første gang i to måneder, får kontakt med dansk grund.

Hercules-flyet hopper en enkelt gang, så to, på landingsbanen, så slår PED vingeflapperne op og trækker lige så stille bremsen, så farten tvinges ud af den grå kæmpe. Herfra er det en kort køretur til hangaren. De er næsten hjemme.

14 dages nedtælling

Det er en hjemkomst, PED har talt ned til i hvert fald de seneste 14 dage. Og han synes, det har været tydeligt at mærke på de andre fra flyvestationen, at de har haft det på samme måde. Alles lunter har været lidt kortere, alle har været lidt mere rastløse og længtes mere og mere efter at komme ud af den lejr, de har siddet i i godt to måneder.

De har været i alt 60 mænd og kvinder fra Hjemmeværnet, Karup og Air Transport Wing Aalborg, der har udsendt som del af FN’s MINUSMA-mission i Mali. I det borgerkrigssplittede land har de transporteret gods og personer og FN-soldater dræbt i kamp over de massive afstande, Mali rummer fra nord til syd.

BORGERKRIGEN I MALI

  • I januar 2012 udbrød der voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og en gruppe seperatister, som siden 1960'erne har arbejdet for et selvstændigt Nordmali.
  • Borgerkrigen i Mali består i hovedtræk af to stridende parter:
    På den ene side CMA (Sammenslutningen af Azawad Bevægelser), en alliance af oprørsgrupper, som ønsker at løsrive det nordlige Mali.
    På den anden side den maliske regering, der sammen med Algier Platformen, en alliance af loyalistiske militser, ønsker at bevare et samlet Mali.
    Men striden bliver besværliggjort af, at flere islamistiske grupper har blandet sig i konflikten og angriber både separatisterne og den maliske regering.
    Grupperne er blandt andre Ansar ed-Din (Troens Forsvarere), MUJAO (Den Vestafrikanske Bevægelse for Enhed og Jihad) og AQIM (al-Qaeda i det islamiske Maghreb).
  • De forenede afrikanske styrker bad snart FN om hjælp til at holde oprøret nede.
  • Danmark var et af de lande, der på FN's opfordring besluttede at deltage i indsatsen.
  • Borgerkrigen har indtil videre ført til mange dødsfald, ødelæggelser og flygtninge internt i Mali.

De har ikke selv været tæt på kamp på noget tidspunkt, og de har kun kunnet fornemme farerne, som de øvrige FN-soldater har levet med i krigen mellem regeringsstyrkerne i syd og separatisterne i nord, på de efterretninger, de har fået.

  Foto: Robert Bedsted

  Foto: Robert Bedsted

Så når 26-årige PED skal gøre sin første udsendelse for det danske Forsvar op, lige her inden han kravler ud af Hercules-flyet for sidste gang, er det nok varmen og den fattigdom, han har set i Mali, der har gjort størst indtryk. 

  Foto: Robert Bedsted

De to måneder, han har været væk, er nærmest strøget forbi, mens han har arbejdet, omstillet sig til et andet klima og en anden kultur, en anden mentalitet. Verden har været snævret ind til Camp Bifrost bag pigtråden og det, han har set, når de har kørt nogle af deres ture i og omkring Bamako i de hvide FN-biler. 

Hans hverdag har været arbejde og træning og det at få en hverdag til fungere sammen med 60 mænd og kvinder, han ikke rigtig kendte på forhånd. Men de har gennemført en mission og fået nogle oplevelser sammen, som for altid vil sidde i dem og gøre dem til en del af hinanden.

De sidste fem dage har 10 mand fra Forsvaret i Danmark haft opgaven med at pakke hele det danske bidrag sammen. Alt udstyr, alle reservedele, alt it. Det hele er blevet pakket i store containere på rekordtid og er nu på vej hjem.

00:13 Luk video

Tankerne løber foran ham, mens han parkerer Hercules-flyet foran flyvestationen. Det er mærkeligt og svært at fatte, at han er i Danmark, og at han i morgen skal vågne i sin egen seng i stedet for en køje i en teltkabine.

Han ved, at kæresten Victoria står i hangaren og venter på ham. Savnet er blevet stærkere og stærkere de sidste dage inden hjemrejsen. Det, der først var så let, blev pludselig svært at stå igennem. Kroppen havde bestemt sig for, at den skulle hjem, men tiden fulgte ikke helt med i samme tempo.

Sound on/off

"Velkommen hjem"

PED går tjeklisten igennem med fartøjschefen. Slukker først det ene system, så det andet. Holder øje med, at maskinen køler ned, som den skal. At motoren ikke melder fejl. At alle dele af instrumentbrættet er i de rigtige indstillinger, så de kan overdrage flyet til flyvestationens mekanikere.

Så - og først da, efter mange, lange minutter - rejser han sig fra sædet og smyger sig ud af det trange cockpit. I flyets bug er resten af den otte mand store besætning allerede i gang med deres del af arbejdet med at læsse af og rydde op. 

Et sidste blik op mod det Dannebrog, der har hængt på væggen ind mod cockpittet, siden de tog af sted, så sætter han første fod på trappen og træder ud i kulden.

  Foto: Ivan Hansen

Han har drømt om dansk mad i næsten fulde to måneder. Om rugbrødsmad med leverpostej. Han har savnet det næsten lige så meget, som han har savnet Victoria og sin familie.

Det er ikke, fordi han skal klage over den mad, de har fået i lejrens kantine. For den har været lækker, og der har været rigeligt af den. Men det var alligevel lidt som at komme hjem, den dag de besøgte den danske ambassadør i Bamako og endte med at stå og spise ristede hotdogs i 40 graders varme.

  Foto: Ivan Hansen

Lige uden for flyet står velkomstkomitéen klar - de to chefer for eskadrillen og for flyvestationen stikker næven frem.

- Velkommen hjem, siger de på skift, og PED trykker dem smilende i hænderne, mens de takker ham og de andre på flyet for deres indsats.

De småsnakker lidt, mens regnen bliver ved med at falde ned over deres bare hoveder. PED ænser det ikke rigtigt. Midt i en sætning smutter hans blik ud til højre, og dér, rundt om næsen på flyet, kommer hun gående, Victoria, og hans mave eksploderer i en sværm af flaksende sommerfugle.

Sound on/off

"Kom så herover"

Da hun endelig får øje på ham, efter alt for lang ventetid på flyvestationen, bliver Victoria pludselig genert. Hun kan ikke få sig selv til at gå de sidste meter hen til ham, men venter bare, igen, på at han skal løsrive sig fra snakken med chefer.

Den paraply, hun havde med for at beskytte håret mod regn og blæst, er for længst blevet klappet sammen, vindstødene var ved at bortføre den, og hun har måttet opgive at holde på frisuren. Men det er lige meget, for han står her foran hende nu.

Kom så herover, tænker Victoria med utålmodig hjertebanken.

  Foto: Ivan Hansen

Det er svært at sætte ord på, hvad PED egentlig havde forventet, da han tog af sted. Måske havde han ikke forventet så meget. Mali var både fremmed og eksotisk, så han havde ikke rigtig nogle konkrete billeder af det i sit hoved, og derfor var der måske ikke så meget, der overraskede ham, da de nåede derned.

Mest af alt har han bare haft travlt med at gøre sit arbejde. Som forbindelsesofficer har han stået for kontakten mellem det danske bidrag og FN. Det har været hans opgave at koordinere deres opgaver og at sørge for, at alle regler blev overholdt, uanset hvad de blev bedt om at transportere. 

Det har ikke hele tiden været et lige nemt job, men han fundet en særlig tilfredsstillelse i det, og han ved derfor også, allerede lige her hvor hans første udsendelse knap er slut, at han vil ud igen. Måske til Mali i 2019, når Danmark fornyr sit FN-bidrag i Mali, måske til et helt andet sted.

Det ved Victoria også godt. Det har hele tiden været et vilkår for dem, og hun er mere end okay med det.

  Foto: Ivan Hansen

Men nu kan han ikke trække den længere. PED nikker kort til sin chefer, og så er han ovre ved hende i to store skridt og kan gøre det, han har savnet mest i to måneder: At trække hende ind til sig i et langt kram.

Nu, og først nu, er han rigtig hjemme. 

Fik du ikke det hele med? Læs det første kapitel i vores webdokumentar om Mali HER - og resten af artiklerne kan du finde i temaet her.

  Foto: Ivan Hansen

Artiklen er blevet til på baggrund af optagelser af hjemkomsten til Flyvestation Aalborg den 16. november og efterfølgende interviews med PED og Victoria. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne, men de er ikke offentliggjort af sikkerhedsmæssige hensyn.