Hjemløse til vælgermøde med sovs og kartofler

Fire unge folketingskandidater fik hjemløse og socialt udsatte i tale med middagsinvitation.

Der er stor risiko for, at udsatte borgere ikke får sat deres kryds til folketingsvalget den 5. juni. Det kender de alt til hos Støtteorganisationen for Hjemløse og Socialt udsatte i Aalborg.

quote Udsatte borgere har i forvejen mange forhindringer i deres hverdag, så bare det at interessere sig for valget, er en stor udfordring.

Karina Pilgrim, bestyrelsesmedlem i støtteorganisationen

- Udsatte borgere har i forvejen mange forhindringer i deres hverdag, så bare det at interessere sig for valget, er en stor udfordring for mange af dem, som vi forsøger at hjælpe. For mange er det helt urealistisk at komme af sted for at stemme, siger bestyrelsesmedlem i støtteorganisationen, Karina Pilgrim.

Det har fået socialdemokraten Søren Valgreen Knudsen til at indgå et samarbejde med støtteorganisationen om at få de udsatte borgere i tale.

- Når de hjemløse og udsatte ikke får sat deres kryds, er det vigtigt, at vi politikere kommer dem i møde, så vi kan danne os et indtryk af, hvad det er for et liv, de lever, og hvad de har af ønsker til politikerne i det nye Folketing, siger Søren Valgreen Knudsen.

Søren Valgren Knudsen (Socialdemokratiet) er manden bag hjemløse-arrangementet i Aalborg.
Søren Valgren Knudsen (Socialdemokratiet) er manden bag hjemløse-arrangementet i Aalborg.
Foto: Ib William Christensen
I alt fire yngre politikere var med ved valgmødet for de hjemløse. poltikerne håber, at det kan få nogle af de hjemløse til at stemme. 
I alt fire yngre politikere var med ved valgmødet for de hjemløse. poltikerne håber, at det kan få nogle af de hjemløse til at stemme. 
Foto: Ib William Christensen

Det resulterede Kristi Himmelfartsdag i en åben frokostinvitation til alle hjemløse og socialt udsatte i Aalborg. Menuen stod på hakkebøf, bløde løg, sovs og kartofler. Omkring 30 valgte at tage imod den invitation.

quote Vi har fået en masse ud af det. Jeg har hørt en masse fortællinger fra gaden, og det er altså ikke noget let liv, de her mennesker lever.

Søren Valgreen Knudsen, folketingskandidat, Socialdemokratiet

Marie Bjerre fra Venstre, Camilla Bundgaard fra Alternativet og Casper Hedegaard fra De Radikale valgte at bruge en del valgkampen på at tale med nogle af samfundets svageste.

- Vi har fået en masse ud af det. Jeg har hørt en masse fortællinger fra gaden, og det er altså ikke noget let liv, de her mennesker lever. Når de nu ikke selv råber op, har vi i dag i det mindste givet dem en stemme, så vi er lidt bedre klædt på, når vi forhåbentlig bliver valgt på tirsdag, siger Søren Valgreen Knudsen.

 
 
Foto: Ib William Christensen

Seneste nyt

fra Nordjylland