Hjemløse studerende bor i containere

02:18

1 af 2

Til trods for at antallet af ungdomsboliger i Aalborg er fordoblet på år, står rekordmange uden tag over hovedet. Vurderingen lyder at omkring 1000 studerende mangler en bolig.

Tobias fra Sønderborg er lige begyndt på AAU. Hans første bolig i Aalborg er en container.

-Man skal se lidt positivt på det, Man har et sted at bo, mens man starter på sit studie. Man skal bare vente lidt på et permanent sted, siger Tobias Lakota, ny studerende på Aalborg Universitet.

På AKU - Anvisning af kollige- og ungdomsboliger i Aalborg - har der været meget travlt.

-Vi har ingen kollegie- eller ungdomsboliger overhovedet og vi har fuld gang i tag-over-hovedet garantien, hvor jeg hørte, der overnattede 350 studerende i nat, siger Eigil Johansen, forretningsfører AKU Aalborg.

Tag over hovedet garantien bliver klaret af Aalborg Hytteby. Her har der aldrig været så mange overnattende til studiestart.

-Her er 50 procent flere boende, end vi havde sidste år, siger Poul Blak, fra Aalborg Hytteby og Danhostel, der været nødt til leje containere, som de studerende kan bo i.

Flere studieboliger end nogensinde

Samtidig har der aldrig været så mange studieboliger i Aalborg. Faktisk er der kommet dobbelt så mange studieboliger på bare fire år. I 2011 var der 3200, men her i 2015 er der 6300 ungdomsboliger. Men de er alle optaget. En forsigtig vurdering fra AKU er, at der er 1000 studerende der akut mangler en bolig.

-Der er rigtig mange, der har lånt en sofa af nogen, de kender i forvejen. Vi ved også, at familierne kører campingvogne op på campingpladserne i nærheden, og så bor de der eller i en onkels sommerhus, siger Poul Bak, der mener, at problemet skyldes at alle de studerende starter samtidigt.

Fra 1. oktober har Tobias Lakota en lejlighed, men indtil da er det containeren.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord