Hjemmeplejer forpurrede røveri

Kort for klokken 21.00 bryder fire mænd ind hos en 90-årig mand på Stationsmestervej i Aalborg onsdag aften. Tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op.

De vælter den ældre mand omkuld og roder rundt i lejligheden, men bliver forstyrret fordi hjemmeplejen kommer forbi.

Tyvene flygter derefter ud ad vinduet. Umiddelbart ser det ikke ud til at de slap af sted med noget.

Den ene mand beskrives som udlænding og de tre andre som danske. Den 90-årige mand er selvfølgelig rystet, men har det efter omstændighederne godt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord