Hjemmerøver nægter sig skyldig

Foto: TV2/Nord

Manden, der er sigtet for at bryde ind hos en 83-årig dame, nægter at have begået røveriet.

Den 32-årige mand er blevet varetægtsfængslet i 4 uger - sigtet for at bryde ind hos en ældre dame og true sig til et mindre kontant beløb.

I retten forklarede manden, at han havde spist piller, og han derfor ikke kunne huske noget. Men han fastholder, at han ikke kan have begået røveriet. Det fortæller Peter Skovbak, der er Vicepolitikommissær ved Hjørring Politi.

Manden har kæret til landsretten, som skal tage stilling til varetægtsfængslingen en af de nærmeste dage.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord