Hjemmeværnet ind i eftersøgning

Foto: Arkiv

Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection-styrke har lige nu otte mand indsat til eftersøgning i havneområder og i Mariager Fjord ved Hobro. De søger fra to gummibåde og bruger både sonar og undervandsdrone til at søge under havoverfladen.

Næstkommanderende i Marinehjemmeværnsflotille 125 MFP Vest, premierløjtnant Jacob Ølholm står i dag i spidsen for i alt otte mand fordelt i to gummibåde og et kommandokøretøj, nu hvor Marinehjemmeværnet er gået ind i eftersøgningen af den 68-årige Bente Byskov Thers, der er forsvundet fra sit hjem i Hobro. Hun ikke er set siden 1. juni.

Bente Bysteds familie slog tidligere på ugen alarm, og Nordjyllands Politi har siden udsendt en efterlysning, og de har med hunde og droner gennemsøgt området omkring Bente Bysted Thers hjem og de ruter, hvor hun plejer at færdes - uden held.

Derfor har politiet nu tilkaldt Marinehjemmeværnet til at udvide eftersøgningen til Hobro Havn og dele af Mariager Fjord. Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection-enheder (MFP) råder over særligt udstyr til at eftersøge genstande på havbunden, og hvad der i øvrigt måtte befinde sig i vandsøjlen - fra bunden og op til overfladen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord