Hjemrejsepenge til Frederikshavn

Foto: TV2 Nord

Frederikshavn er en blandt tre kommuner, der får penge til at hjælpe udlændinge, der gerne vil hjem til deres oprindelsesland.

Udlændinge, der gerne vil tilbage til hjemlandet, skal hjælpes på vej. Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg (Venstre) har netop bevilget 1,5 millioner kroner til projekter og kampagner, der skal oplyse og hjælpe udlændinge i Danmark, som gerne vil vende hjem til deres oprindelsesland.

Der er derfor oprettet en pulje, hvor der uddeles 1,5 millioner kroner om året i perioden 2014-2017. Den skal bruges til at rådgive enkeltpersoner, så de har det bedst mulige grundlag at træffe en eventuel beslutning om at vende tilbage til oprindelseslandet.

Fakta om puljen

- Tre kommuner er blevet udvalgt til at få del i dette års pulje: Frederikshavn, Odense og København
- Midlerne skal anvendes i perioden 1. september 2016 til 31. august 2018

- For nogle udlændinge er det et stort ønske at vende tilbage til deres hjemland, men det kan være svært at overskue en flytning mellem lande, når man har boet i Danmark i en årrække. Derfor vil vi gerne hjælpe den enkelte med at træffe en god beslutning – til glæde for vedkommende selv og til gavn for det danske samfund. En del af disse mennesker er aldrig kommet til at føle sig som en naturlig del af Danmark, og så giver det jo bedst mening at vende hjem, siger Inger Støjberg.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord