Hjerter på nettet

Foto: TV2/Nord

Moderne teknologi hjælper hjertepatienter ovenpå igen.

Et forskningsprojekt på AAU viser, at patienterne bliver bedre motiveret og føler sig mere trygge, når teknologien hjælper til.

De får udleveret diverse elektronik, så de kan måle blodtryk, vægt og deres skridt med.

Tallene bliver automatisk læst ind i deres journaler, og via en tablet computer, kan de følge med i deres tilstand og udvikling.

-Det virker på rigtig mange hjertepatienter, som siger at det giver dem mulighed for at træne individuelt og det holder motivationen oppe, siger Lektor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet.

For tre måneder siden fik skole lærer Lars Birch Mogensen pludselig en blodprop i hjertet.

Efter en ballonudvidelse kom han med i forskningsprojektet. Han har også fået en tabletcomputer, så han selv kan holde øje med sin tilstand og sin journal.

- Her er der ingen ventetider. Så på den facon er det virkelig effektivt, siger Lars Birch Mogensen.

Der har indtil videre været 102 patienter med i projektet, som er startet, fordi det har vist sig at kun 3% af alle hjertepatienter får ordentlig genoptræning.

Flere nyheder fra TV2 Nord