Hjørring Kommune overvejer at politianmelde kloak-hærværk

Hjørring Kommune har brugt næsten 200.000 kroner på at rense og reparere skader på kloaksystemet - på en enkelte vej. I flere omgange har man fundet store mængder skrald og sten i systemet, der stoppede for spildevandet.

På Gartnervænget i Vrå har Hjørring Vandselskab brugt næsten 200.000 kroner på at udbedre skader og rense kloakken.

Første gang, det blev nødvendigt var i slutningen af 2014, hvor selskabet uden held, forsøgte at spule ledningen. Efterfølgende gravede man sig frem, og fandt overraskende store sten, der stoppede splidevandet. 

I februar 2015 var den så gal igen.Her viste det sig at være pinde, kæppe, brosten og plasticbakker, der havde sat sig på tværs. 

Senest i november måned var man nødsaget til at grave kloakken op. Her stoppede store sten og fliser systemet.

Selskabet har hørt, at børn er blevet set  lege med at smide ting ned i kloakken, og mistænker at de kan være synderne.

Nu overvejer Hjørring Vandselskab fremover at inddrage politiet, hvis kloakkerne stoppes til, lyder det i en pressemeddelelse.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland