Hjørring og Brønderslevs huse er populære som aldrig før

Foto: Henning Bagger

I takt med at huspriserne stiger i de store byer, bliver mindre byer som Hjørring og Brønderslev mere attraktive for huskøberne.

Huspriserne i landets storbyer er blevet så høje, at mange ikke har råd til at bosætte sig i byer som København og Aarhus, og det giver pote for byer som Hjørring og Brønderslev.

Her kan til salg skiltene nemlig ikke få lov til stå længe. I Hjørring er salget af huse steget med næsten 27 procent og i Brønderslev er salget steget med knap 24 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er bare blevet mere attraktivt at købe hus uden for de store byer

Birgit Daetz, Boligsiden.dk

Det viser nye handelstal fra Boligsiden.dk for første halvår af 2018.

- Når salget i og omkring de store byer falder er det, fordi priserne er blevet så høje, at en del købere må vælge andre alternativer. Det kommer kommuner til gavn, hvor priserne er lavere, men det betyder ikke, at den store vækst i Norddjurs, Hjørring og Gribskov alene skyldes faldet i København og Aarhus. Det er bare blevet mere attraktivt at købe hus uden for de store byer, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Ser man på andre kommuner rundt i landet, ser det især godt ud for i alt syv af landets kommuner, hvor det for alle gælder, at salget er steget med mere end 20 procent i forhold til første halvår af 2017.

Herunder kan du se, hvilke kommuner der er tale om.

Top 10: Her er hussalget steget mest

Kommune                     Stigning i procent

Norddjurs                                 29,2 %
Hjørring                                    26,8 %
Gribskov                                  25,5 %
Nyborg                                     24,1 %
Brønderslev                             23,6 %
Holbæk                                    23,5 %
Kolding                                    20,4 %
Midtfyn                                    18,1 %
Silkeborg                                 18,0 %
Vejen                                       17,4 %

 

00:22

I takt med at huspriserne stiger i og omkring de store byer, bliver mindre byer mere attraktive for huskøberne.

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord