Hjørring hejser nyt flag

Foto: Foto: Mette Kristensen

Foto: Foto: Mette Kristensen

1 af 2

Hjørring Kommune har netop hejst et nyt flag ved Tversted strand, et såkaldt Badevandsflag. Det kommer op i stedet for det traditionelle Blå Flag, som kommunen har valgt at sige nej til.

Lørdagens flaghejsning ved Tversted strand blev markeret med gratis is fra det kendte Blå Ishus ved Tversted strand, ligesom Tversted Bjærgelaug og en række strandaktiviteter markerede indvielsen af det nye Badevandsflag.

Hjørring Kommune har valgt det Blå Flag fra til fordel for Badevandsflaget, fordi det betyder, at strandgæsterne fortsat må køre bil på stranden, og hunde fortsat må bade på alle strand i kommunen.

- Det var ellers noget, som vi måtte vinke farvel til, hvis vi ville beholde Blå Flag. Men hunde og kørsel på strandene er simpelthen en del af den måde, vi bruger vores strande på, så der måtte vi trække en streg i sandet, siger Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.

Borgmesteren understreger, at Badevandsflaget betyder, at strandene har samme høje kvalitet med hensyn til vandanalyser, rengøring af toiletter og opsamling af affald, som hvis strandene havde det Blå Flag.

Alle strande i Hjørring Kommune får tildelt tre stjerner, som er den højeste kvalitet, man kan få.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord