Hjørring Sport & Event druknede i regnen

Skybrud og masser af regn afholdte så mange fra at tage til Garden Party i Hjørring i år, at arrangørerne bag nu er gået konkurs.

Hjørring Sport & Event er gået konkurs, fordi et skybrud under dette års Garden Party skræmte alle gæsterne væk. Ifølge Hjørring Sport & Events egen hjemmeside, så var fire timers monsterregn mere end hvad pengekassen kunne tåle. Alt for mange gæster dukkede ikke op, og det kunne mærkes på bundlinjen.

- Den femte udgave af Garden Party blev desværre også den sidste. Garden Party var ellers ved at bide sig fast som en tradition i Hjørring. Desværre holdt den vedvarende regn alt for mange væk. Vi ved, at mange, der ellers havde købt billet, valgte at blive hjemme i stedet, skriver bestyrelsen på Hjørring Sport & Events hjemmeside.

Det betyder, at en række kreditorer ikke vil få de penge som skyldes væk, ligesom de foreninger, der har hjulpet frivilligt, heller ikke vil få udbytte af dette års Garden Party.

Sidste år lykkedes det ellers Hjørring Sport & Event at uddele omkring 150.000 kroner til de foreninger, som hjalp frivilligt til under Garden Party.


Seneste nyt

fra Nordjylland