Hjørrings budget-middag aflyst

 Hjørrings budget-middag aflyst

Der bliver alligevel ikke tid at feste tirsdag aften for byrødderne i Hjørring. En planlagt budgetmiddag som afslutning på at Hjørring Kommunes budget for næste år skulle være på plads er aflyst . I stedet må politikerne være indstillet på at forhandle øk

Der synes således stadig at mangle et langt sejt træk for at få enderne til at nå sammen og parterne til at mødes om et forlig for næste års udgifter i Hjørring Kommune.
Budget 2008 skulle efter planen have været en smal sag at få igennem ved byrådsmødet tirsdag, når anden behandlingen finder sted.
Men meget tyder på at der langt fra er enighed i byrådet.
Byrødderne og ledsagere var inviteret til budget-middag efter tirsdagens byrådsmøde, men denne middag er nu aflyst og udskudt til en gang i november.

For få uger siden blev byrådet splittet i to fløje, den ene - der er i mindretal - med borgmester Finn Olesen (Soc. Dem.) i spidsen mener, der er råd til mere service og forbedringer end det, den anden fløj bestående af Lokallisten og Venstre lægger frem som flertallets budgetforslag.


Seneste nyt

fra Nordjylland