HK skriver til Fogh

 HK skriver til Fogh

For meget papir - for lidt borgerservice, mener HK

Administration i det offentlige handler i høj grad om borgernær service. Og derfor må regeringen ikke glemme området i sin kvalitetsreform.

Det mener HK Nordjylland, som nu har sendt budskabet til statsminister Anders Fogh Rasmussen i form af et åbent brev.
Fagforeningen tilbyder desuden at mødes med statsministeren for at uddybe sine synspunkter

Når ansatte på jobcentrene skal udfylde syv forskellige blanketter for at sende en ledig i job med løntilskud - og ansatte i offentlig administration i det hele taget har travlt med at kontrollere og dokumentere - så tager det tid, der kunne være brugt til at hjælpe borgerne.

Arbejdsbyrden for de ansatte skal mindskes, regler skal forenkles og politikerne skal lade være med at ændre lovgivningen efter pludselige indfald . skriver HK Nordjylland i sit åbne brev til statsministeren.


Seneste nyt

fra Nordjylland