Hobro afklapser AC Horsens

Himmerlændingene fortsætter den fantastiske sæsonstart i 1. division. Søndag var det nedrykkerne fra Horsens der fik ørerne i maskinen.

Jonas Dal kan være mere end tilfreds med sit mandskabs præstationer i denne sæson: fem kampe og femten point - så kan det ikke gøres bedre.

Søndag stod der nedrykkerne fra AC Horsens på menuen - og de blev ædt med hud og hår. Da slutfløjtet lød stod der 5-2 på måltavlen i Hobros favør.

- Vi spillede perfekt ud fra vores koncept i første halvleg, hvor vi så slår til de to gange, chancen byder sig. I anden halvleg presser Horsens sindssygt på, og spiller mand mand nede bagved, og det udnytter vi til at lave tre kontramål, siger en glad Jonas Dal til bold.dk.

- At vi kan tage til Horsens og lave fem mål, det bliver jo nærmest ikke større i 1. division. Men de fire første sejre har givet os en helt enorm selvtillid, alle gå ind til enhver kamp med troen på, at vi kan og skal vinde.


Seneste nyt

fra Nordjylland