Hobro fortsætter pointhøsten

Hobro kæmpede sig til 0-0 mod FC Nordsjælland.

Trods en massiv FC Nordsjælland dominans i det meste af kampen lykkedes det Hobro at få et enkelt point på kontoen i dagens hjemmekamp i Superligaen.

Hobro viste masser af fight foran 4221 tilskuere, som kunne konstatere, at FC Nordsjælland havde bolden det meste af tiden - uden for alvor at blive farlige.

Holdet fra Farum spillede igen og igen rundt om hjemmeholdets spillere, men hver gang løb det ud i sandet.

Med et point til hver af de to hold, deler netop disse hold fortsat andenpladsen i Superligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland