Hobro henter sydkoreansk offensivspiller

Superligaklubben Hobro IK har hentet sydkoreansk forstærkning til holdets offensiv. Det er den 21-årige Jung-Bin park, der kommer til klubben fra Karlsruher SC.

Hobro IK har netop underskrevet en toårig aftale med den 21.årige sydkoreanske offensivspiller Jung-Bin Park, der kommer til den himmerlandske Superligaklub fra Karsruher SC, der spiller i den tyske 2. Bundesliga.

Han er skolet på Wolfsburgs akademi og blev som senior udlejet til Sp Vgg Greuter Fürth i Bundesligaen hvor han fik debut mod Bayern München.

- Der skulle ikke mere end et par dages prøvetræning til, før vi var overbevist om Jung-Bin Parks kvaliteter. Han er en offensiv spiller, der er boldfast og kan bruge begge ben, og så kan han samtidig spille på mange positioner. Det er lidt af et scoop, at vi kan tiltrække en spiller, der har optrådt i den bedste række i Tyskland, siger sportschef i Hobro IK Jens Hammer Sørensen.

Hobro IK har endnu ikke fået spillerlicens og opholds- og arbejdstilladelse på plads for Jung-Bin Park. Derfor er den 21-årige endnu ikke klar til at tørne ud for nordjyderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland