Hobro IK på boligjagt

Forud for aftenens kamp i Superligaen har klubben bedt om hjælp på Facebook. En af klubbens førsteholdsspillere mangler et sted at bo.

Sportschef Jens Hammer tager nu de sociale medier i brug for at finde en bolig til en af klubbens Superliga-spillere.

- En af vores Superliga-spillere søger et hus til leje i Hobro fra senest den 1. juli. Huset skal være i god stand og have plads til en familie med to voksne, et barn samt en lille hund, skriver sportschefen på Facebook.

Eftersøgningen får blandede modtagelser på Facebook af klubbens virtuelle venner. For mens nogle henviser til egne eller bekendtes annoncer på diverse boligsites, mener andre, at klubben skyder helt ved siden af:

- Lidt langt fra sporten. Uinteressant. Må vi slippe for disse opdateringer. Er der i øvrigt nogen der vil købe et brugt løbehjul osv osv kom nu Hobro, skriver Simon Glenthøj.

- Ja, der er mange landmænd, der må forlade gården i disse tider, fortsætter Richard Slot Krüger.

- Mon ikke Låsby-Svendsen har et par huse..., foreslår Thommas Marchel Sondej.

Den måske mest interessante og humoristiske kommentar kommer fra Kenneth Jessen Kiesbye:

- Så blev det Hobro Niclas Bendtner skal spille for :-)

Klubben oplyser ikke, hvem af spillerne, der mangler tag over hovedet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord