Hobro klar til Superliga-besøg

Foto: Daniel Mikkelsen (Arkiv)

Den nordjyske 1. divisionsklub Hobro IK tager onsdag aften i mod Superligaklubben SønderjyskE.

Dags dato ligger fodboldklubben SønderjyskE nummer 8 i Superligaen. Hobro IK placerer sig på en 11. plads i 1. division.

Klasseforskellen ændrer dog ikke på, at de to hold onsdag aften tørner sammen i pokalkamp på Hobro Stadion. Trods den store udfordring, er det en meget tilfreds sportschef, der er klar til at tage i mod sønderjyderne:

- Det er ikke verdens bedste lodtrækning, men vi fik da en modstander fra landets bedste række, som vi jo havde drømt om inden turneringen startede, udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen på klubbens hjemmeside.

Hobro IK vurderer også, at de har en chance for, at vinde aftenens kamp:

Det er et svært hold at spille mod, da alle på holdet arbejder hårdt og løber en masse. De har ingen store stjerner og alle arbejder for hinanden, så der er ingen tvivl om, at vore lokale helte kommer på en kæmpemæssig opgave i dagens kamp, men samtidig er det også en kamp, hvor vi har en chance for at komme videre, hvis vi rammer vores topniveau, og de ikke spiller op til deres bedste. Større er forskellen heller ikke på dagens to mandskaber.

Har du et godt tip?