Hobro sikret endnu et år i 1. division

Hobro er sikret endnu en sæson i 1. division, efter udekampen mod AB tirsdag, der endte uafgjort.

Hobro hentede endnu en sæson i 1. division hjem tirsdag, da de spillede uafgjort mod AB. Kampen endte 1-1.

Ruben Nygaard scorede for Hobro i det 72. minut, og håbet om de tre point holdt helt til det 90. minut, hvor Akademikernes Benjamin Lee sikrede hjemmeholdet et enkelt point - og Hobro en lang næse.

Dermed er Hobro ligesom FC Hjørring sikret endnu en sæson i 1. division.

Det har ellers været tvivlsomt, da begge hold har ligget meget tæt på nedrykningsstregen i denne sæson.

Sidste kamp for Hobro er hjemme mod Fredericia den 29. maj.


Seneste nyt

fra Nordjylland